Nis redder en fulgeunge - 21. oktober

I dag er det fredag. I forgårs regnede det rigtig meget, så luften føles frisk og renset. Det er skønt. Nis spiser stille og roligt morgenmad med sin familie. De har alle sammen besluttet, at de vil gå en tur i den friske luft. Det er en lille smule koldt, så for en sikkerheds skyld tager de halstørklæder på.

Først går de ud mellem markerne. De kan høre frøerne kvække og fuglene synge. Det er så dejligt, når man kan mærke, at dyrene omgiver en. Anna foreslår, at de kan gå hen i skoven. Der er nemlig kommet svampe, og dem vil hun gerne plukke. Derfor går de hen i skoven.

”Se den svamp, der!” Råber Anna. ”Den er godt nok flot,” fortsætter hun. Det er en fluesvamp. Den er rød med hvide prikker. ”Den er meget giftig,” siger far. Anna kunne nu godt tænke sig at få sådan en med hjem, men hun vil jo helst ikke blive forgiftet af at røre ved den. Lidt længere henne står der en samling af små gule svampe. Det er Kantareller. Dem kan man sagtens spise, og de smager rigtig godt på et stykke ristet brød. Anna plukker dem alle sammen. ”Kan vi ikke spise svampe til aftensmad?” Spørger hun. ”Det kan vi da godt, men så skal du hjælpe med at lave det,” svarer mor. Det vil Anna gerne.

De finder mange flere Kantareller, og lige pludselig har de en hel kurv fuld. De sætter sig ned for at høre fuglene synge. De synger på sidste vers, for snart flyver de alle sammen sydpå. De flyver sydpå for at få varme. Det er så smukt at høre fulgene synge. Det er også lidt sørgeligt, fordi der nu skal gå en hel vinter, før vi får dem at høre igen.

Da de rejser sig for at traske hjemad, ser Nis noget, der ligger på jorden. Det er en fugleunge, som er faldet ud af reden. Den er forholdsvis gammel, så den har fjer. ”Den er nok faldet ud, da den skulle lære at flyve,” siger far. Nis synes, at de skal redde den, men far siger, at en fugleunge ikke kan overleve uden for reden, når den ikke kan flyve. Nis overtaler dog far til, at de kan beholde den. Den har lukkede øjne, og den pipper ikke engang. Når Nis holder den, kan han dog mærke, at den trækker vejret lige så stille. Han pakker den ind i sit halstørklæde, og tager den med hjem. På vejen hjem finder Nis og Anna nogle orme, som de vil fodre den med, hvis den bliver sulten.

Da de kommer hjem, begynder Anna og mor at lave aftensmad. Der dufter skønt i hele huset af svampe. Nis finder en gammel hue, som han lægger fugleungen i. Derefter lægger han den på radiatoren, for at den kan få noget varme. Han gør også en kasse klar med noget halm, blade, træ og orme i.

Da de sidder og nyder den skønne aftensmad, kan Nis lige pludselig høre noget. Det er fuglen, der pipper! Den pipper stille og roligt. Nis kigger ind i huen. Den har åbne øjne, og den kan også røre på sig. Det bliver de alle sammen rigtig glade for. Da de har spist, lægger Nis lige så forsigtigt fugleungen ned i kassen, som han har gjort klar. Han stiller den hen foran radiatoren, så fugleungen stadig får varme.

Da Nis ligger i sin seng om aftenen, er han glad. Han har nemlig reddet et liv. Han vil beholde fugleungen i nogle dage, til den kan klare sig selv, og så vil han slippe den fri. Den skal nemlig have et normalt liv, som den har fortjent.

Godnat til alle fra Nis.