Nis køber ind - 20. oktober

I dag har Nis aftalt med mor, at han skal lave aftensmad helt fra bunden. Han vil gerne lave pasta med kødsovs. Det er nemlig ikke særlig svært, og han har lavet det før. Han bor ikke særlig langt fra supermarkedet, så han kan sagtens gå derhen alene.

Han finder løg, tomatpuré, hvidløg og oksekød, men da han finder pastaen, er den helt oppe på øverste hylde. Han kan ikke nå den lige meget, hvor meget han strækker sig. Så prøver han at hoppe. Han kommer lidt længere op, men han er stadig langt fra. Heldigvis kommer der en hjælpsom mand forbi. ”Skal jeg hjælpe dig med noget?” Spørger han. ”Ja, det må du meget gerne. Jeg skal købe pasta, men jeg kan ikke nå derop,” svarer Nis. Manden hjælper med det samme med at tage pastaen ned. ”Mange tak, det var sødt af dig at hjælpe mig,” siger Nis.

Nu har Nis fået alle tingene, og han stiller sig hen i køen. Det tager lang tid, for han er taget af sted for at købe ind i myldretiden. Alle har lige fået fri fra arbejde og er på vej hjem. Der er mange, der køber ind på vej hjem fra arbejde, og derfor er der mange i butikken. Da hende foran Nis i køen skal til at betale, mangler hun 2 kroner. Manden ved kassen siger, at han desværre ikke kan give hende pengene, for det er ikke ham, der ejer butikken. Han arbejder der kun. Nis tæller sine penge. ”Jeg har 5 kroner til overs, når jeg har betalt for mine ting!” Siger han. ”Dem må du da gerne få.” Det bliver damen meget glad for. Hun takker mange gange. Nis er bare glad for, at han kan hjælpe. 5 kroner er alligevel ikke nok til at købe noget vigtigt.

Da Nis er kommet ud af butikken, ligger der en gammel mand på alle fire og famler sig frem. Han er blind, og han har tabt sin blindestav. Uden den er det helt umuligt for ham at finde rundt. Nis samler den selvfølgelig op til ham. Manden er meget taknemmelig. ”Det er svært at være blind. Jeg kan ikke nyde det smukke syn af verden hver dag. Jeg kan ikke se mine børns ansigter, og jeg kommer aldrig til at se mine børnebørn. Folk er godt nok søde til at beskrive verden for mig, men det bliver bare aldrig det samme.” Nis tænker, at det godt nok må være svært at være blind. Han hjælper manden med at fortælle, hvornår der er grønt. Det bliver manden også meget glad for.

Da Nis kommer hjem, laver han aftensmad. Det bliver rigtig godt, og far og mor er stolte af ham. Nis fortæller om de folk, han har mødt. De snakker lidt om at være blind og døv. Far havde en gang en ven, som var døv. Det var han rigtig ked af, for han elskede musik. Når nogen spillede høj musik, kunne han heldigvis mærke det. Han kunne mærke bassen i gulvet. Så kunne han stadig havde det sjovt. Når man er døv, laver man tegnesprog. Det er noget, man gør med kroppen. Det tager lang tid at lære, men det er ikke umuligt.

Da Nis ligger i sin seng om aftenen efter et dejligt måltid mad, tænker han på, at det er godt at man hjælper hinanden. Hvis ikke manden i supermarkedet havde hjulpet Nis med at nå pastaen, havde han aldrig fået noget at spise. Hvis ikke Nis havde givet 5 kroner til damen i supermarkedet, var hun aldrig kommet ud af butikken med alle sine varer. Og hvis han ikke havde hjulpet den gamle mand, var han aldrig kommet hjem. Nis får en god følelse i maven, hver gang han hjælper folk. Det er så lidt, man skal gøre for at gøre verden til et bedre sted at være.

Tak for hjælpen og godnat til alle fra Nis.