I dag er det fredag. I forgårs regnede det rigtig meget, så
luften føles frisk og renset. Det er skønt. Nis spiser stille og roligt
morgenmad med sin familie. De har alle sammen besluttet, at de vil gå en tur i
den friske luft. Det er en lille smule koldt, så for en sikkerheds skyld tager
de halstørklæder på.
Først går de ud mellem markerne. De kan høre frøerne kvække
og fuglene synge. Det er så dejligt, når man kan mærke, at dyrene omgiver en.
Anna foreslår, at de kan gå hen i skoven. Der er nemlig kommet svampe, og dem
vil hun gerne plukke. Derfor går de hen i skoven.
”Se den svamp, der!” Råber Anna. ”Den er godt nok flot,”
fortsætter hun. Det er en fluesvamp. Den er rød med hvide prikker. ”Den er
meget giftig,” siger far. Anna kunne nu godt tænke sig at få sådan en med hjem,
men hun vil jo helst ikke blive forgiftet af at røre ved den. Lidt længere
henne står der en samling af små gule svampe. Det er Kantareller. Dem kan man
sagtens spise, og de smager rigtig godt på et stykke ristet brød. Anna plukker
dem alle sammen. ”Kan vi ikke spise svampe til aftensmad?” Spørger hun. ”Det
kan vi da godt, men så skal du hjælpe med at lave det,” svarer mor. Det vil
Anna gerne.
De finder mange flere Kantareller, og lige pludselig har de
en hel kurv fuld. De sætter sig ned for at høre fuglene synge. De synger på
sidste vers, for snart flyver de alle sammen sydpå. De flyver sydpå for at få
varme. Det er så smukt at høre fulgene synge. Det er også lidt sørgeligt, fordi
der nu skal gå en hel vinter, før vi får dem at høre igen.
Da de rejser sig for at traske hjemad, ser Nis noget, der
ligger på jorden. Det er en fugleunge, som er faldet ud af reden. Den er
forholdsvis gammel, så den har fjer. ”Den er nok faldet ud, da den skulle lære
at flyve,” siger far. Nis synes, at de skal redde den, men far siger, at en
fugleunge ikke kan overleve uden for reden, når den ikke kan flyve. Nis
overtaler dog far til, at de kan beholde den. Den har lukkede øjne, og den
pipper ikke engang. Når Nis holder den, kan han dog mærke, at den trækker
vejret lige så stille. Han pakker den ind i sit halstørklæde, og tager den med
hjem. På vejen hjem finder Nis og Anna nogle orme, som de vil fodre den med,
hvis den bliver sulten.
Da de kommer hjem, begynder Anna og mor at lave aftensmad.
Der dufter skønt i hele huset af svampe. Nis finder en gammel hue, som han
lægger fugleungen i. Derefter lægger han den på radiatoren, for at den kan få
noget varme. Han gør også en kasse klar med noget halm, blade, træ og orme i.
Da de sidder og nyder den skønne aftensmad, kan Nis lige
pludselig høre noget. Det er fuglen, der pipper! Den pipper stille og roligt.
Nis kigger ind i huen. Den har åbne øjne, og den kan også røre på sig. Det
bliver de alle sammen rigtig glade for. Da de har spist, lægger Nis lige så
forsigtigt fugleungen ned i kassen, som han har gjort klar. Han stiller den hen
foran radiatoren, så fugleungen stadig får varme.
Da Nis ligger i sin seng om aftenen, er han glad. Han har
nemlig reddet et liv. Han vil beholde fugleungen i nogle dage, til den kan
klare sig selv, og så vil han slippe den fri. Den skal nemlig have et normalt
liv, som den har fortjent.
Godnat til alle fra Nis.


